Euphonium

Euphoniet er det dybeste instrument blandt saxhornene, og det er et udpræget solistisk instrument for tenorstemmer.

 

Et euphonium har en meget blød lyd, og selvom det er stemt i Bb ligesom barytonhornet, så kan dette større horn spille bedre i de dybe toner. Derved overlapper euphoniet en del af tubaernes tonale spændvidde, og når euphoniet ikke spiller solostemmer, supplerer de ofte tubastemmerne.

I modsætning til de lysere instrumenters 3 ventiler har et euphonium typisk 4 ventiler. Det er for at kompensere for en skævhed i de dybere toner, som bliver tydelig i store horn.

 

Der er ofte kun ét euphonium (højst to) i et brass band.